Elevfremlæggelser med opponentgrupper
I mange situationer er det et godt redskab at bede elever om at fremlægge projektarbejde eller gruppearbejde. Det giver indsigt i elevernes viden og færdigheder. Det kan tvinge nogle af de mere stille elever til at engagere sig. Samtidig fremmer det alle elevers engagement i undervisningen, ved at dem der fremlægger, oplever at blive taget alvorligt samt tvinger opponentgruppen til en meget aktiv lytterolle, hvor de også stiller uddybende spørgsmål mv.
Man skal dog være opmærksom på, at redskabet fungerer bedst i klasser, hvor eleverne har et trygt forhold til hinanden. Ellers risikerer man, at eleverne bruger fremlæggelserne til at give ubehagelige kommentarer til andre elever. Derudover skal man som lærer være opmærksom på, at det for de ressourcesvage elever kan blive opfattet som et nederlag at blive hårdt kritiseret foran hele klassen, og at der derfor bør være stramme rammer for, hvordan feedback fra læreren og klassen skal gives.
Tilbage til temaet Forventninger til eleverne
Senest opdateret 20-08-2007