Print Få teksten læst op

Portfolio

Portfolio kan være en god metode til at få eleverne til at dokumentere og reflektere over, hvad de har lært. Da metoden også bidrager til, at eleverne kan ”prale” til omverdenen om, hvad de har lært, letter det opgaven med at få eleverne motiveret til at bruge metoden. I forhold til logbøger har portfolio den styrke, at metoden er mere praktisk, fordi det primært går ud på at gemme ting, som eleven allerede har fremstillet - med logbøger skal eleven starte fra bunden.

Portfolio er god til at dokumentere kreative kompetencer, hvor andre evalueringsmetoder lægger stor vægt på det boglige. I forhold til lærersamtaler og diskussioner i lærerteams giver det også en mulighed for at tale mere indgående om elevens konkrete arbejder, frem for at det kun bliver læreren, der snakker.


Arbejdet med portfolio skal dog udføres på en måde, så eleverne ikke bliver udstillet over for andre elever, hvis de for eksempel ikke har fremstillet så flotte og avancerede produkter. Arbejdet kan også tage meget tid. Man skal være opmærksom på, at kravet om refleksion om egen læring kan optage rigtig meget tid for ressourcesvage elever, som bruger lang tid på at formulere sig, hvis man ikke tager særligt højde for de ressourcesvage elever i tilrettelæggelsen af arbejdet med portfolio.

Tilbage til temaet Forventninger til eleverne

Nb! Indsæt link til evalueringsportal

Senest opdateret 20-08-2007