Print Få teksten læst op

Ekspertstrategi

Tænkes dansk som andetsprog ind som et afgrænset fag for en lille gruppe tosprogede elever, som har et særligt behov, bør undervisningen indholdsmæssigt ligge så tæt på undervisningen i klassen som muligt.

En mulighed er, at timerne i dansk som andetsprog skemalægges før eller i forlængelse af elevernes øvrige undervisningstid. Indholdet af disse timer kan målrettes klassens aktuelle emne eller tilrettelægges som et kursusforløb. En mulighed er også, at andetsprogslæreren er knyttet til klassens team og deltager i klassens undervisning. Det betyder en mere fleksibel organisering, hvor læreren i dansk som andetsprog i samarbejdet med teamet har mulighed for løbende at vurdere og planlægge efter elevernes behov i de enkelte fag. Det betyder ligeledes, at den sproglige vinkel i fagene fastholdes og prioriteres.

Tilbage til temaet Organisering af dansk som andetsprog
Senest opdateret 20-08-2007