Print Få teksten læst op

Lad eleverne få taletiden

Spørgsmålet er, hvordan der konstrueres et miljø i klasserne, som udvikler mundtligt og skriftligt nuanceret sprogbrug i de forskellige fag. Øget fokus på elevernes mulighed for mundtlig kommunikation som en forudsætning for skriftligt arbejde spiller en vigtig rolle såvel i matematik og naturfag som i de praktisk musiske fag. Læreren må derfor give mulighed for, at eleverne ved hjælp af argumentation og kommunikation kan afprøve deres ideer, tanker og undren og stille spørgsmål. Dette kræver en målrettet og planlagt organisering, da kommunikationen ellers let kan udeblive eller blive monologisk.

Gruppearbejde og pararbejde er en måde at arbejde på, der giver eleverne mulighed for erfaringsudveksling og for at afprøve deres sprog og meninger. Samtidig får eleverne mulighed for at gøre brug af hinandens erfaringer samt sproglige og faglige ressourcer. Eleverne kan for eksempel efter et forsøg to og to udtrykke deres tanker og erfaringer, inden de udtrykker sig og giver deres mening til kende i hele klassen.

Tilbage til temaet Sprog og fag
Senest opdateret 20-08-2007