Print Få teksten læst op

Sæt ord på - i alle fag

Det er vigtigt at undervise eleverne i at blive aktive læsere gennem udvikling af hver enkelt elevs læsestrategier inden for de forskellige fag. Samtidig kan eleverne opfordres til at lave bevidste sprogsammenligninger. Yderligere er det en god idé, at lærer og elever sammen opbygger et fagsprog til såvel dansk som andre fag. Fag som for eksempel idræt og billedkunst er fag, som der ikke traditionelt bliver fokuseret på i en sproglig sammenhæng. En idé kan være, at eleverne to og to planlægger og fortæller om, hvad for eksempel redskaberne til redskabsgymnastik kan bruges til, eller hvilke teknikker der er indeholdt i atletikdisciplinerne. Ord som nedspring, afsæt, modtagning hører eleverne ofte læreren sige, men lad eleverne forklare og uddybe dem. I billedkunst er det nærliggende at lade eleverne forklare, hvordan de blander farver, hvilke teknikker der indgår i collage osv.  

Tilbage til temaet Sprog og fag
Senest opdateret 20-08-2007