Inddrag forældre og elever i diskussionen om værdier
Værdier er ikke kun et spørgsmål af betydning for lærere og skoleledelse. Forældre og ikke mindst elever kan være med til at sætte deres præg på værdierne. Her kan arrangementer som for eksempel temauger om mangfoldighed eller internationale dage fungere som et fælles rum, hvor ledelse, lærere, forældre og elever kan sætte værdierne til debat. Men sådan nogle arrangementer handler ikke kun om de eksplicitte værdier, som bringes på banen. Når skolen inddrager forældre og elever i en ligeværdig dialog om værdier, formidler man indirekte demokratiske værdier om inddragelse og medindflydelse. Tilsvarende kan der skabes debat om værdier blandt elever i den almindelige undervisning.
Tilbage til temaet Værdier
Senest opdateret 20-08-2007