Netvaerk for lærere og tosprogskonsulenter
For lærere og tosprogskonsulenter er der på landsplan tre netværk, og de vil fremover holde to årlige møder. Formålet med møderne er, at give lærere og konsulenter mulighed for at udveksle viden og erfaringer inden for en struktureret ramme og derved blive klogere sammen.
De tre netværk er:
- Netværk Syddanmark, der har afholdt møder på CFU i Vejle
- Netværk Sjælland med møder på Ankerhus Seminarium i Sorø
- Netværk Hovedstaden med møder i København
Nogle af de emner, deltagerne beskæftiger sig med er:
- Forældresamarbejde
- Dansk som andetsprog
- Sproget i fagene
- Samarbejde mellem faglærere og dansk som andetsprogslærere
- Modtageklasser
- Udslusning
- Testning og screening
Netværksmøderne for lærere og tosprogskonsulenter har været præget af stort engagement og vilje til at få alle de kompetencer, der er hos deltagerne, i spil med henblik på at blive klogere sammen. Der er desuden et stærkt ønske om, at flere melder sig til netværkene, så netværkene for alvor kan blive et konstruktivt omdrejningspunkt for udvikling af undervisningen for tosprogede elever.
For at fastholde og strukturere deltagernes arbejde med nye initiativer og aktiviteter i deres daglige arbejde bruges SMTTE-modellen som et fast omdrejningspunkt. Modellen er udarbejdet som et redskab til at understøtte læreres arbejde med at kvalificere sig i forhold til systematisk planlægning og dynamisk arbejde. Den fokuserer på hele udviklingsprocessen igennem de i modellen forbundne kategorier: sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering, deraf navnet: SMTTE. Se mere på
www.evaluering.uvm.dk
Tilmelding: : Der er god mulighed for at tilmelde sig de tre netværk og deltage i de kommende møder. Interesserede sender blot en mail med oplysning om navn, cpr.nr., skole og hvilket netværksmøde, de ønsker at deltage i til videncentersekretær Anne Rovsing,
anne.rovsing@uc2.dkeller til konsulent Iben Svensson, iben.svensson@uc2.dk.
Indtil videre er det gratis at deltage i netværksmøderne!
Senest opdateret 02-07-2008