Print Få teksten læst op

SPØRGSMÅL TIL EVALUERINGSUDBUDDET

Har du et spørgsmål til evalueringsudbuddet så skriv til tosprogstaskforcen@skolestyrelsen.dk  inden den 12. januar skriv "spørgsmål til evalueringsudbuddet" i emnefeltet. Alle spørgsmål vil blive offentliggjort her på siden.


Spørgsmål 1

For at kunne udarbejde et nøjagtigt tilbud ønskes det præciseret, hvor mange skoler projektet vil omfatte i del 1.


Svar:

Eftersom processen med at udvælge samarbejdskommuner endnu ikke er afsluttet, står det stadigvæk uklart, præcis hvor mange skoler samarbejdet omfatter.

Den 13. december 2008 var der ansøgningsfrist for de kommuner, der ønsker at samarbejde med task forcen. Task forcen modtog i alt 15 ansøgninger. Antallet af skoler, som de enkelte ansøgere ønskede at samarbejde om, spænder fra én til fem skoler, hvoraf kun én af ansøgerne ønskede et samarbejde med fem skoler.

Task forcen har på nuværende tidspunkt valgt tre kommuner og vil senere i denne måned vælge de sidste to kommuner. De tre kommuner, task forcen har valgt, er Guldborgsund, Tårnby og Sønderborg Kommune. I Guldborgsund vil samarbejdet omfatte to skoler, i Sønderborg fire skoler og i Tårnby en skole.

Foreløbigt omfatter delprojekt 1 derfor syv skoler. Dertil kommer et endnu ukendt antal skoler i de sidste to samarbejdskommuner.


Spørgsmål 2

Hvorledes forestiller Skolestyrelsen sin egen indsats i forhold til opgaven, og i hvor høj grad kan leverandører trække på Skolestyrelsen som ressource? Dette har betydning for tilbuddets samlede pris.


Svar:

Task forcen vil naturligvis løbende stå til rådighed i forhold til spørgsmål og sparring omkring projektets indhold – både ift. faglige spørgsmål og mere generelle forhold. Tosprogs-Task Force kan således eksempelvis fungere som sparringspartner i forhold til udvælgelsen af målemetoder og fastlæggelse af mål og delmål.

Senest opdateret 13-01-2009