Skolelederne skal agere som relationsledere og navigere i komplekse omgivelser, hvor det handler om at kunne håndtere forskellige interne og eksterne aktørers ønsker og interesser. Skolelederne skal samtidig være i besiddelse af interkulturelle kompetencer, så de kan forebygge risikoen for misforståelser i forbindelse med kommunikationen med tosprogede elever og forældre.
Undersøgelsen tegner et billede af, at skolelederne på skoler med tosprogede elever skal være i stand til effektivt at udføre relationsledelse. Erfaringerne viser, at skoler med tosprogede elever er i tættere kontakt med deres omgivelser i forhold til børnehaver, fritidshjem, klubber, PPR, sociale myndigheder, foreninger, politi, presse og tolke, end det normalt er tilfældet for en gennemsnitlig dansk skole. Skolelederne skal derfor kunne navigere i komplekse omgivelser, hvor det ikke kun handler om at træffe den optimale beslutning, men også om at kunne håndtere forskellige interne og eksterne aktørers ønsker og interesser. I den forbindelse stilles der væsentlige krav til skolelederen som relationsleder.
Skolelederen skal agere som relationsleder, både eksternt i form af at påvirke beslutningsprocesserne, og internt ved løbende at inddrage sine omgivelser, før der træffes væsentlige beslutninger, der vedrører skolen. Mange skoleledere oplever derfor, at de hyppigt skal håndtere et krydspres mellem løsninger formuleret på forvaltningsniveau og lærernes syn på problemstillingen. I nogle situationer træffes der også beslutninger på kommunalt niveau om skolen, som ikke virker tilstrækkeligt konsekvente og/eller gennemtænkte på den enkelte skole. Det bliver derfor helt centralt for skolelederne at oparbejde gode relationer til det kommunale niveau med henblik på at sikre, at skolen inddrages i beslutninger, der er afgørende for skolens fremtid. Via relationsledelse kan skolelederne søge at minimere risikoen for, at der træffes større beslutninger om skolen på kommunalt niveau uden kendskab til skolens behov.
Relationsledelsesopgaven kompliceres yderligere, ved at diskussioner om flygtninge og indvandrere generelt opleves som meget følsomme. Det kan smitte af på måden at tackle udfordringerne på, lige fra det politiske niveau, over forvaltningen og til den enkelte lærer. De følgende eksempler belyser nogle af de væsentlige og komplekse ledelsesmæssige udfordringer, som skolelederne står over for i forhold til relationsledelse.
Relationsledelse – en udfordring i forhold til skolelederens interkulturelle kompetencer
Relationsledelse har en kulturel dimension, der betyder, at skolelederne skal være i besiddelse af en række interkulturelle kompetencer. Her oplever flere skoleledere, at de i mange tilfælde må optræde som en slags ”kulturelle mæglere” i forhold til både medarbejderne på skolen og forskellige grupper af elever og forældre.
Det betyder, at lederen må forholde sig til spørgsmål som:
• Hvordan får man eleverne til at forstå og anerkende hinandens kulturelle baggrunde?
• Hvilken kommunikationsstrategi skal vælges for at forhindre misforståelser i kommunikationen med de tosprogede elever og forældre?
• Hvordan undgås, at følsomme diskussioner om flygtninge og indvandrere smitter af på måden, som udfordringerne tackles på?
En af udfordringerne består i at få eleverne til at forstå og anerkende hinandens kulturelle baggrunde. Flere skoleledere har således oplevet, at storpolitiske problemstillinger kan skabe en væsentlig grad af spændinger på en skole. Eksempelvis splittede Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger af Muhammed grupper af elever på en skole i en grad, så skolens leder og lærere måtte gribe aktivt ind. Et andet eksempel er, at flere skoler har oplevet, at krige og konflikter i Mellemøsten bæres direkte ind i skolegården og bliver til konflikter mellem forskellige elevgrupper.
Mange skoler oplever samtidig problemstillinger i relation til forskellige konflikter af kulturel og/eller religiøs karakter med forældrene til nogle tosprogede elever. Det kan vedrøre temaer som lejrskole, badning, svømning, idræt, tørklæder, halalkød, kristendomsundervisning osv. Erfaringerne viser, at disse temaer kræver en vis opmærksomhed fra skolernes side, men også, at skolerne efterhånden har fundet konstruktive løsninger på problemstillingerne. På den ene side synes skolerne at have lært af deres erfaringer og derfor kommunikerer nogle klare forventninger til forældrene om, hvad det indebærer, at deres barn går i en dansk skole. På den anden side har skolerne også indrettet sig pragmatisk i forhold til at imødekomme de vigtigste af forældrenes ønsker.
Erfaringerne viser altså, at det som et element i relationsledelsen er en fordel, hvis skolelederen besidder interkulturelle kompetencer, som kan bidrage til at forebygge risikoen for misforståelser i kommunikationen med de tosprogede elever og forældre. Her oplever flere skoleledere, at det er vanskeligt at forudsige, hvordan tosprogede forældre vil afkode skolens kommunikation – også selv om skolens initiativer er velmente.
Relationsledelse – udfordringer i forhold til skolens elevtal og elevsammensætning
Flere skoleledere oplever, at relationsledelse spiller en væsentlig rolle i forhold til at fastholde og tiltrække skoledistriktets elever. Skolernes fokus på imagepleje betyder, at skolerne er i hyppigere kontakt med skolens omgivelser og medierne, end det normalt er tilfældet. Det gælder også, når man ønsker at påvirke elevsammensætningen.
Det betyder, at man som skoleleder skal overveje, hvordan man vil lede relationerne med omgivelserne:
• Hvordan skabes et godt image for skolen?
• Kan skolens forældre bruges proaktivt som ambassadører for skolen?
• Hvordan kan skolens kommunikation med omgivelserne forbedres?
• Kan de politiske beslutninger påvirkes ved at søge indflydelse gennem medierne?
Et væsentligt aspekt bliver her at forbedre skolens kommunikation med omgivelserne: Kender de forældre, som fravælger skolen, os godt nok? Er det de rigtige ting om skolen, vi fortæller? Er vi gode nok til at forklare, hvad vi gør? Opfatter forældrene, at vi har troværdige svar på de problemstillinger – reelle eller ej – som præger vores image? Hvordan omtaler pædagogerne i børnehaverne skolen over for distriktets forældre?
Det stiller krav til skolelederne om relationsledelse, fordi det ikke kun vedrører den direkte kommunikation med forældre til nuværende og potentielle elever, men også opbygning af allierede, der indirekte kan påvirke elevsøgningen. Det kan eksempelvis være gennem medierne eller via opbygning af forældrenetværk og dialog med børnehaver. En af skolelederne har professionaliseret denne relationsledelse ved at ansætte en kommunikationsmedarbejder.
Gennem relationsledelse kan skolelederne ligeledes søge at ændre skolens overordnede rammer. Skolelederne kan søge at påvirke det kommunale niveau gennem direkte relationer til forvaltningerne og politikerne eller mere indirekte ved at søge indflydelse gennem medierne. Det kan eksempelvis være i forhold til ændringer af skoledistriktet, fælles skoledistrikter, henvisning af tosprogede elever til andre skoler på baggrund af sprogscreening, skolesammenlægninger med mere. Denne type af relationsledelse kræver, at forvaltningen spiller en væsentlig rolle i forhold til at træffe beslutninger og støtte op om den efterfølgende implementering.
Skolelederne på skoler med mange tosprogede elever skal altså effektivt være i stand til at udføre relationsledelse. Erfaringerne viser, at dette samarbejde kræver tid og ressourcer i forhold til de mange eksterne aktører, og skoleledelsen er ofte meget involveret i dette arbejde. Endelig er der også større opmærksomhed fra forvaltningens side på disse skoler end på kommunens skoler generelt, blandt andet fordi der er stor politisk opmærksomhed på problematikker vedrørende tosprogede generelt.
Relationsledelse – udfordringer i forhold til indførelse af heldagsskolen
Relationsledelsen bliver helt central i forbindelse med indførelse af heldagsskoler. Her oplever mange skoleledere, at oparbejdelsen af gode relationer til det kommunale niveau kan være med til at sikre, at skolerne inddrages i beslutningsprocesserne om indførelse af heldagsskoler. Relationsledelsen bliver derfor afgørende for skolernes indflydelse på deres fremtid, og dermed bliver det væsentligt for skolelederne at stille sig selv spørgsmålene:
• Hvad skal der til, for at vi kan opnå indflydelse på etableringen af heldagsskoler?
• Hvordan skal skolen sikre sig indflydelse på beslutningsprocesserne, så der ikke træffes beslutninger på et forkert vidensgrundlag?
Generelt tegner der sig et billede af, at etableringen af heldagsskoler har været et kommunalt ønske, idet man fra kommunal side har indført heldagsskoler som et forsøg på at imødekomme de faglige og sociale udfordringer i skoledistrikterne. Indførelsen af heldagsskoler har dermed været en politisk beslutning, som har betydet, at ledelsen på skolerne de fleste steder ikke fra begyndelsen har været en del af beslutningen. Det er således væsentligt, at skolelederne, som et led i den relationelle ledelse af skolerne, fokuserer på at sikre sig indflydelse for at undgå, at kommunen træffer beslutninger med kun et begrænset kendskab til væsentlige forhold på skolen og i dens omgivelser.
Flere skoleledere har derfor søgt at etablere et tæt forhold til forvaltningen og i nogle tilfælde også til det politiske niveau. Det tætte samarbejde med forvaltningen har været en meget bevidst strategi, idet gode relationer til embedsmændene i forvaltningen og det tætte samarbejde om eleverne betyder, at forvaltningerne har kendskab til skolerne og løbende informeres om problemstillingerne og de udfordringer, som skolerne står over for. Skolelederne kan derved forsøge at sikre sig indflydelse samt undgå, at der træffes beslutninger uden et indgående kendskab til skolen. Det er således væsentligt, at skolelederen indgår i løbende dialog med forvaltningen om skolernes problemstillinger for derved at minimere risikoen for at blive ramt af impulsive beslutninger.
Andre skoleledere søger at sikre sig indflydelse via medierne. De søger at påvirke skoledebatten ved at skrive indlæg til aviserne og deltage i diverse tv-interview. En af skolelederne formulerer det således:
”Jeg blander mig i debatter og skriver indlæg til aviserne. Ved at gøre det tydeliggør jeg mine krav og forventninger til forvaltningen og det politiske niveau.”
Denne form for relationel ledelse er således med til at tydeliggøre skoleledernes faglige og politiske synspunkter, og derved søger de indflydelse på de forvaltningsmæssige beslutninger, der træffes i kommunen.
Kommunikationsstrategien er samtidig væsentlig i forhold til at påvirke elevsammensætningen. Her er det væsentligt at have fokus på, hvilke signaler der sendes, når der etableres heldagsskoler. Fordi de nuværende heldagsskoler i Danmark har en høj andel af tosprogede elever, kan det frygtes, at etableringen af en heldagsskole giver associationer i retning af, at heldagsskoler udelukkende har tosprogede elever. Det er derfor væsentligt, at formidlingen af den overordnede vision om, hvad det er for problemstillinger, der løses ved indførelsen af heldagsskolen kommunikeres ud eksternt til nuværende og potentielt kommende forældre. Den eksterne kommunikationsstrategi kan også være med til at imødekomme den modstand, som flere skoler har oplevet fra nuværende forældre.
Dette kræver, at skolelederen formår at tænke den relationelle ledelse af skolen ind i forhold til, hvordan visionen om en heldagsskole skal kommunikeres ud internt og eksternt. Skolelederen skal således have blik for alle interessenter, lige fra skolens lærere og pædagoger til nuværende og potentielle forældre, for at kommunikere forståelse og empati for deres bekymringer.
Tilbage til temaet Ledelse