Tjørnelyskolen i Greve Kommune har arbejdet meget med at udvikle skolens værdigrundlag. Et af de centrale elementer i skolens værdigrundlag er, at elevernes faglige udvikling har en høj prioritet på skolen. I en proces, der blandt andet involverede skolens lærere og skolebestyrelsen, blev det konkretiseret, hvad det forudsætter, hvis skolen skal efterleve værdigrundlaget. På baggrund af dette er der formuleret et sæt af forventninger til forskellige gruppers adfærd på skolen. Der er således formuleret forventninger for skolens elever, skolens forældre samt skolens lærere.
Eksempler på forventninger til forældre:
• At du udviser positiv interesse for dit barns skolegang
• At du medvirker til, at dit barn er mødt forberedt og til tiden
Eksempler på forventninger til elever:
• At du tager medansvar for egen læring
• At du møder til tiden
• At du laver dine lektier
• At du er en god kammerat
Eksempler på forventninger til lærerne:
• At du møder til tiden og er velforberedt
• At du udviser faglig kompetence og engagement
• At du arbejder tværfagligt og anvender forskellige undervisningsformer og arbejdsredskaber
Læs mere om Tjørnelystskolens projekt her
Se alle cases i dette tema
Tilbage til temaet Forventninger til eleverne