Strategisk ledelse er en kompleks proces, hvor skolelederne skal have overblik over skolens omgivelser og interne ressourcer for at danne baggrund for en gennemtænkt og realistisk strategi for skolen. Det strategiske arbejde handler om at have klare vurderingskriterier for succes og fiasko samt at være på forkant med problemstillinger og reagere tidligt på disse.
Der er i særlig grad behov for strategisk ledelse på skoler med mange tosprogede elever. Erfaringerne viser, at kravet er særlig væsentligt i forhold til ledelse af skoler med tosprogede elever, fordi skolerne generelt skal håndtere flere og større udfordringer end en gennemsnitlig dansk skole.
For at håndtere de udfordringer, skolen står over for, skal skolerne være på forkant med problemstillinger, der er ved at opstå på skolen eller i skolens omgivelser, og reagere tidligt på disse problemstillinger. Det kræver, at skolelederne har nogle klare vurderingskriterier for succes og fiasko og samtidig gør sig overvejelser om, hvad de største trusler for skolen er de kommende år, så de kan forsøge at forebygge disse. Skolelederen skal altså kunne analysere udviklingen nogle år ud i fremtiden, da det er vigtigt, at der reageres så tidligt som muligt på kommende udfordringer.
Skolelederne skal ligeledes igangsætte og støtte op om de udviklings- og forandringsprojekter, der er på skolen. Mange skoler har været igennem eller er i gang med væsentlige forandringsprocesser, som på kort tid ændrer de berørte skoler mere, end det oftest er tilfældet for andre skoler. Forandringsprojekter er vanskelige at håndtere for enhver organisation. Skolelederne skal således give prioritet til udviklingsopgaverne, sikre, at de er tydelige for alle parter på skolen, og støtte op om disse ved eksempelvis at fokusere på løbende kommunikation, efteruddannelse, timetildeling, medarbejderudviklingssamtaler og i rekrutteringen af nye medarbejdere.
Strategiske udfordringer
Undersøgelsen tegner et billede af de væsentlige og komplekse ledelsesmæssige udfordringer, som skolelederne står over for. De følgende eksempler giver et indblik i de særlige problemstillinger, som skoleledere på skoler med tosprogede elever skal imødekomme i forbindelse med den strategiske ledelse af skolerne. Eksemplerne belyser nogle af de vanskelige og væsentlige spørgsmål, som adskiller deres job kvalitativt fra skoleledere i øvrigt. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at alle skoleledere på skoler med tosprogede elever står over for disse udfordringer, men der er tale om udfordringer, som mange skoler med tosprogede elever må forholde sig til på et tidspunkt.
Strategiske udfordringer i forhold til skolens elevtal og elevsammensætning
Når en skole oplever, at ressourcestærke forældre flytter deres børn fra distriktsskolen, kan det sætte gang i en selvforstærkende spiral, der resulterer i stadigt faldende elevtal og stigende andele af tosprogede elever. En del skoler med tosprogede elever arbejder derfor systematisk og bevidst med at skabe et positivt image for skolen.
Står du i en situation, hvor de ressourcestærke forældre begynder at fravælge skolen, skal du for eksempel overveje:
• Hvilken strategi skal vælges for at tiltrække og fastholde skoledistriktets elever?
• Hvordan skabes et positivt image for skolen?
• Skal der gøres en indsats for at tiltrække og fastholde skoledistriktets elever, eller er der andre udviklingsprojekter, der skal prioriteres højere?
Det stiller krav til skolelederne om, at de kan agere som strategiske ledere, hvor de skal tage stilling til en række svære, men væsentlige valg. Overordnet stiller det skolelederne over for et strategisk dilemma i forhold til, om skolen overhovedet skal forsøge at påvirke elevsammensætningen. Her er der for mange skoler tale om en væsentlig og vanskelig beslutning. Beslutningen om, hvorvidt skolen aktivt skal søge at påvirke elevsammensætningen, vanskeliggøres af, at der både er fordele og ulemper knyttet til indsatsen. Der kan eksempelvis være fordele i form af, at en bestemt elevsammensætning kan skabe bedre rammer for integration, fremme elevernes faglige læring samt opnå et positivt image i skolens omgivelser. Det vanskelige ved beslutningen er, at der også er forbundet en række risici med beslutningen. Det kan eksempelvis være i form af en høj risiko for, at indsatsen ikke virker, og at mulige indsatser ofte er dyre og arbejdskrævende. Det kan betyde, at indsatsen for at påvirke elevsammensætningen kan trænge andre udviklingsinitiativer på skolen i baggrunden, fordi der ikke er tid og ressourcer til at arbejde med begge dele. Andre barrierer ved at tage beslutningen om at gøre et aktivt forsøg på at påvirke elevsammensætningen er, at det er et område, som skoler traditionelt ikke har formuleret eksplicitte strategier for. Det kan derfor være svært at tænke udvikling af skolen ud fra nogle markedsføringstermer, som ofte opleves som fremmede i skoleverdenen. Endelig er der risiko for at italesætte tosprogede elever som et problem.
Strategiske udfordringer i forhold til indførelse af heldagsskole
Overvejelser om indførelse af heldagsskole er et andet eksempel på en kompleks problemstilling, som kræver strategisk ledelse. Erfaringerne viser, at det overordnet er væsentligt, at man som skoleleder forholder sig til strategiske spørgsmål som:
• Skal skolen i det hele taget være heldagsskole?
• Har ledelsen på egen hånd de rette kompetencer til at sætte gang i og gennemføre en gennemgribende forandringsproces?
• Har hele lærerpersonalet de rette kompetencer og den rette indstilling?
Det er altså vigtigt at reflektere over fordele og ulemper ved at indføre heldagsskolen. En af fordelene ved at etablere heldagsskole er, at det kan skabe nye muligheder for at styrke elevernes faglige udvikling. Flere skoleledere pointerer, at deres elever har behov for mere end den almindelige undervisning som kompensation for, at der skal bruges ekstra tid på sproglig udvikling, samt at mange af eleverne har dårlige rammer for lektielæsning derhjemme.
En anden fordel ved indførelse af heldagsskolen er, at skolerne kan tænke nyt i forhold til organiseringen af skolerne, så de får skabt optimale rammer for den nye måde at tænke skole på. Indførelsen af heldagsskolen er således et eksempel på en vidtgående forandringsproces, der stiller store krav til strategisk ledelse, fordi skolelederne skal være i stand til at lede et stort forandringsprojekt, som på kort tid transformerer de berørte skoler mere, end det normalt er tilfældet for andre skoler over en længere årrække.
Indførelsen af heldagsskoler ses således som en gevinst for eleverne, idet det vil styrke elevernes faglighed samt skabe helhed og sammenhæng i elevernes skoledag. Det er imidlertid usikkert, om indførelse af heldagsskoler har nogen betydning i forhold til elevsammensætningen. Konsekvensen kan muligvis blive, at skolerne fortsat fravælges af ressourcestærke forældre, fordi de associeres med af skoler med udelukkende tosprogede elever. I denne forbindelse bliver det helt centralt at tage stilling til spørgsmålet om, hvad indførelsen af en heldagsskole betyder for omverdenens syn på skolen. Hvad er det for signaler, man sender, når man vælger at organisere skolen som en heldagsskole? Dette er et væsentligt spørgsmål for skolelederen at besvare, idet det har stor betydning for, hvordan visionen om en heldagsskole skal kommunikeres ud eksternt.
Indførelsen af heldagsskoler er således en kompleks beslutning, fordi den både er forbundet med væsentlige fordele og ulemper for eleverne og dermed berører helt centrale aspekter af elevernes skolegang og skolens overlevelse. Konsekvenserne af disse beslutninger kan ligeledes betragtes som både ukendte og usikre, fordi erfaringsgrundlaget i Danmark er yderst begrænset. Endelig indebærer beslutningen en væsentlig forandringsproces, der også har stor betydning for skolens medarbejdere og forældrene. Beslutningen om indførelse af heldagsskolen er altså yderst kompleks og stiller store krav til den strategiske ledelse af skolerne.
Tilbage til temaet Ledelse