I Høje-Taastrup Kommune besluttede byrådet, at Selsmoseskolen, som er en skole med en meget stor andel af tosprogede elever, fra skoleåret 2005/06 skulle være heldagsskole, samtidig med at eleverne skulle overflyttes til andre skoler efter mellemtrinnet. Imidlertid fik byrådet afslag på den første dispensationsansøgning, fordi den var baseret på et skolefritidsprojekt, med henvisning til, at der ikke må lovgives om folks fritid. Derefter fulgte et andet forslag, hvor al fritid var ”renset ud”. Det førte til heldagsskolen, men også til, at processen blev forsinket et år.
Forsinkelsen gav imidlertid god tid til forberedelse. Forberedelsen foregik blandt andet i et stort antal arbejdsgrupper under forvaltningen, hvori kun skolelederen deltog fra skolen. Og på skolen nedsatte man et forretningsudvalg samt en række arbejdsgrupper, som har været medvirkende til, at medarbejderne har oplevet at være med fra begyndelsen. Det har været skolelederens bevidste strategi, at medinddragelse skulle være en del af skolens kultur, hvilket er blevet understreget af både den formelle og den uformelle struktur. Det har efter både skolelederens og medarbejdernes opfattelse bidraget til at sikre, at medarbejderne ikke har følt, at der er sket noget hen over hovedet på dem.
Samtidig fik lærerne at vide, at de havde ”frit lejde”, hvis de ikke ønskede at være en del af heldagsskolen. Ledelsen ville da være behjælpelig med at finde en anden stilling på en anden skole. Der var imidlertid kun én lærer, som forlod skolen på grund af heldagsskolen.
Også fra politisk side mærkes der en interesse for projektet. Skolen har fået tid, rum og ressourcer til projektet. Lærerne oplever ikke den politiske bevågenhed som kontrol eller overvågning fra politikernes side, men derimod som en oprigtig interesse, og det er de glade for.
Heldagsskolen har fået dispensation for tre år, men kommunen har bevilliget seks år, så der skal søges dispensation igen om tre år.
Se alle cases i dette tema
Tilbage til temaet Ledelse