Skolerne giver udtryk for, at kvaliteten af at arbejde med dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen understøttes af, at der er ressourcer, der gør det muligt i nogle timer at være to lærere i klassen. Ved denne organisering har lærerne mulighed for mere målrettet at dele og sammensætte eleverne i par eller grupper. Grupperne kan for eksempel dannes efter sprog eller på tværs af sprog, alt efter hensigten med undervisningens faglige og sproglige indhold.
På den måde får både dansk- og tosprogede elever mulighed for at komme i relation, diskutere og udveksle meninger med elever med andre baggrunde og sprog. Disse par- og gruppedannelser kan medvirke til elevernes læring, forståelse og indsigt. Derfor har flere skoler, ud over at sikre at lærerne er uddannet eller har kurser i dansk som andetsprog, inddraget to lærere i undervisningen i stedet for at tage de tosprogede elever ud til ekstraundervisning.
Se alle cases i dette tema
Tilbage til temaet Sprog og fag