Print Få teksten læst op

Sproglig bevidsthed for alle elever

Sproglig bevidsthed styrker selvværd og læring

I faghæfterne for dansk og fremmedsprogene er sproglig bevidsthed fremtrædende: Elever skal have viden om sproglige virkemidler, sprog og genre, forskelle og ligheder mellem sprog. De skal også have viden om, hvordan de selv lærer og bruger sprog. Sproglig bevidsthed er altså noget, som mange af skolens lærere allerede arbejder med. Men for nogle elever er sproglig bevidsthed mere fremtrædende end for andre.


Tosprogede elever bliver hele tiden gjort opmærksom på sproget. De er hele tiden nødt til at vælge, bevidst eller ubevidst, hvilket sprog de skal bruge, hvis de ønsker at blive forstået eller accepteret. I litteraturen fremhæves ofte, at tosprogede har en særlig mulighed for at forstå, at sproget er nogle tilfældige sammensætninger af lyde, der ikke i sig selv har noget med tingene at gøre (for eksempel Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik, 2000). Der er ikke nogen indre logik i, at en ting med sider i hedder bog. Man kunne lige så godt bruge lydene i book eller kitap (tyrkisk) til at fortælle om det samme. Tosprogede kan altså måske nemmere forholde sig til sprog som sprog og ikke blot tage et sprogligt udtryk for givet.


Metoder til at arbejde med sproglig bevidsthed
Hvordan kan man som lærer udnytte og vedligeholde elevernes nysgerrighed og engagement over for sproget? Dette giver de følgende afsnit nogle bud på.

Ord fra forskellige sprog
Viden om sprogtilegnelse
Inddrag forældre i arbejdet med sprog

Cases

Sproglig bevidsthed for alle elever
Fokusér på sprog i gruppearbejde

Gruppearbejde giver nogle unikke muligheder for erfaringsudveksling mellem eleverne. Det giver...

Viden om sprog og samfund i historieundervisningen

Vestervangskolen i Glostrup med cirka 30 % tosprogede elever har sendt mange lærere på...

Se alle cases i dette tema
 

Refleksioner

Hvornår taler mine elever hvilke sprog? Og med hvem?

Hvornår bruger jeg som lærer min viden om sprog til at læse svære fagtekster?

Hvilken  holdning til sprog kommer direkte eller indirekte til udtryk i min undervisning - og hvilken betydning tror jeg, det har for mine elever?

Se alle spørgsmål til refleksion